Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje søger tandlæge

Vi søger en tandlæge med dansk autorisation – det er dog ikke et krav, at du har ret til selvstændigt virke. Stillingen er til vores klinik i Ringe.


Om dig

Du brænder for tandsundhed og for at gøre en forskel for dine patienter. Du sætter pris på dit håndværk og har lyst til at bidrage til en alsidig hverdag med fokus på høj faglig kvalitet. Du har en professionel tilgang til kommunikationen med patienter og pårørende og formår at tilpasse dig de mange forskellige patienttyper, man møder i en kommunal tandpleje.
Som kollega bidrager du aktivt til et godt arbejdsmiljø.


Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø, hvor faglig sparring prioriteres højt
  • Grundig oplæring i kommunal praksis, hvis du er ny i den pædodontiske verden
  • Velindrettede lokaler og moderne udstyr
  • Fokus på kompetenceudvikling, efteruddannelse og teamsamarbejde


Om os

Tandplejen har to klinikker: en stor i Ringe med ca. 8.000 patienter og en mindre i Faaborg med ca. 3.500 patienter. Vores team består af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter med bred erfaring. Vi prioriterer efteruddannelse højt og arbejder med uddelegering af opgaver til både tandplejere og klinikassistenter.
Vi har en sundhedsfremmende og profylaktisk tilgang og ønsker at støtte patienterne i at bevare en sund mund hele livet. Klinikkerne er udstyret til selv at udføre endodonti og kirurgi – kun de mest komplicerede tilfælde henvises til konsulenter. Vi udfører også behandlinger i narkose og under præmedicinering med midazolam, når det er nødvendigt.
Begge klinikker har OTP-maskiner.


Dine opgaver

Du vil primært arbejde med diagnostik og behandling af børn og unge i alderen 0–21 år. Derudover er der mulighed for at arbejde med omsorgstandplejepatienter.
Den faglige ledelse varetages af overtandlægen og en afdelingstandlæge, hvor sidstnævnte står for den daglige faglige sparring og retning.
Omsorgstandplejen omfatter ca. 150 borgere og varetages i fællesskab af tandlæger og tandplejere – både på klinikken og i borgernes hjem.
Vi samarbejder med Tandreguleringscenter Fyn i Odense om ortodonti, men der er gode muligheder for at udvikle kompetencer inden for diagnostik og behandling af mindre ortodontiske problemstillinger.
Specialtandplejen er udliciteret til Voksentandplejen i Odense, og socialtandplejen varetages af Socialområdet for voksne i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Vi anvender TK2 som journalsystem og VisiQuick til røntgen.


Yderligere oplysninger

Kontakt gerne overtandlæge Camilla Vognæs på tlf. 72 53 06 10 eller mail cadiv@fmk.dk for yderligere information om stillingen.


Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Stillingen er som udgangspunkt en fast fuldtidsstilling, men vi er åbne for deltidsansættelse.
Forventet start: Efter aftale


Ansøgning

Send din ansøgning med relevante bilag elektronisk via linket til kommunens jobagent. Ansøgningen skal være os i hænde senest 24. juni 2025 kl. 12.00.
Der afholdes samtaler løbende.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 24. juni 2025, 12:00
Arbejdstid: Fuldtid

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.