Faaborg-Midtfyns kommune søger timelønnet afløsere faglært eller ufaglært til Steensvang plejehjem

Vi søger timelønsafløsere med opstart hurtigt muligt eller efter aftale.
Timerne ligger primært i dagvagter i weekender.

Vi ønsker os kollegaer, med smil på læben, gå på mod, og som vil engagere sig i huset. 
Er du studerende fx sygeplejerske, social-og sundhedsassistent eller lignende hører vi også gerne fra dig.

Steensvang Plejehjem er en del af Faaborg-Midtfyn Kommunes 8 plejehjem. Vi har 30 beboere og 2 rul aflastnings boliger. Plejehjemmet ligger i natur smukke omgivelser i Millinge ca. 6 km fra Fåborg.

Steensvang Plejehjem varetager også uddannelse af både social-og sundhedshjælper, assistentelever og giver gerne plads til virksomhedspraktik, jobtræning m.m.

Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve
– sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.

På Steensvang plejehjem vægter vi høj faglighed og udvikling
Vi arbejder i beboerens hjem – og vi lægger stor vægt på at yde den pleje og omsorg, der er behov for gennem hele døgnet.
Beboerne bliver ældre ved indflytningen og kompleksiteten i plejeopgaverne er stigende og forudsætter et professionelt tværfagligt team for at løse opgaven bedst muligt.

Den gode hverdag for beboerne og personale
Vi har fokus på helhed og tværfaglighed - hvor sygehjælper, SSH, SSA, og sygeplejerske arbejder sammen med beboeren og de pårørende.

Vi ønsker os af dig
  • At du har indsigt i og forståelse for ældre plejehjemsbeboeres liv og livssituation
  • At du kan være med til at forme en god meningsfuld hverdag for vores beboere og finder glæde i samværet med beboerne
  • At du er en god kollega, med smil på læben, og tager medansvar for den samlede opgave
  • At du kan håndtere en kompleks og omskiftelig hverdag
  • Ar du er god til kommunikation og har flair for IT
  • At du har et godt overblik
Vi tilbyder:
  • Engagerede kolleger og ledelse, der står sammen om, at beboerne trives
  • Højt fagligt og lyst til udvikling
  • God introduktion
  • Et selvstændigt og varierende arbejde
  • Faglig sparring

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse efter aftale.

For yderligere oplysninger,
Du er velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Dorte Pihl på telefon. 72535093.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde hurtigst muligt dog senest den 15. oktober 2024 kl.12.00

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Ansættelsessamtaler
Kandidater udvælges løbende og indkaldes til samtaler løbende.

Referencer og straffeattest:
Tilbydes du stillingen indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.

Flyt ind hos os
Vi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.

Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 15. oktober 2024, 12:00
Arbejdstid: Deltid under 21 timer