Der uddannes løbende og der er typisk 3 elever ansat ad gangen på forskellige stadier af uddannelsen.
I Faaborg-Midtfyn Kommune ansætter vi ungdomselever samt elever, der er berettiget til voksenelevtilskud.
Du vil få en alsidig uddannelse som ernæringsassistent i Faaborg-Midtfyn Kommunes Mad, Måltider og Ernæring.
Virksomhedsområde for uddannede ernæringsassistenter i Faaborg-Midtfyn Kommune:
- planlægge, tilberede og vurdere mad og måltider i henhold til borgerens behov
- arbejde kulinarisk og kvalitetsbevidst med råvarer og ernæring
- arbejde med anretnings-, serverings-, rengørings- og opvaskeopgaver
- anvende principper for fødevarehygiejne, udføre egenkontrol
- arbejde ansvarligt, tværfagligt, udviklings- og borgerorienteret
Mad, Måltider og Ernæring i Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder praktik i 2 typer køkkener under uddannelsen:
- plejehjemskøkken med varmholdt produktion herunder døgnkost til 4458 plejehjemsbeboere
- køkken med kølemadproduktion til 420 brugere i eget hjem og 2-3 modtagekøkkener
- køkkener hvor kvalitet i madlavningen vægtes højt
- køkkener med engagerede kolleger og stor variation i opgaverne
- køkkener hvor uddannelsen af elever prioriteres højt
Vi forventer af dig som elev at du:
- er robust og har gåpåmod
- har stor interesse for faget
- er stabil og pålidelig
- har kendskab til it på brugerniveau
Yderligere oplysninger om det at være ernæringsassistentelev i Faaborg-Midtfyn Kommune fås ved Leder af Mad, Måltider og Ernæring Dorit Jensen,
Tlf. 7253 5021