Faaborg-Midtfyn Kommune søger social- og sundhedsassistent til dagvagt på plejehjemmet Nørrevænget.

Plejehjemmet Nørrevænget søger en social og sundhedsassistent til dagvagt med forventet tiltrædelse den 1. februar 2025, eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, med 32 timer fast i dagvagt og 5 timer i blandede vagtlag.

Vi ønsker os en kollega med smil på læben, gå-på-mod, og som vil engagere sig.

Nørrevænget er en del af Faaborg-Midtfyn Kommunes 8 plejehjem. Vi har 46 beboere og 2 rul-aflastningsboliger.  Plejehjemmet Nørrevænget ligger i et mindre lokalsamfund med kort afstand til rekreative områder.

Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve
– sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.

Om stillingen
Du skal kunne fordybe dig i ny viden om et borgerforløb, og have interesse for det komplekse rehabiliteringsforløb.

Om dig
  • Du kan håndtere en kompleks og omskiftelig hverdag, hvor dagene aldrig er ens.
  • Du kan skabe en meningsfuld hverdag for vores beboere, og finder glæde i samværet med beboerne.
  • Du har flair for IT og kan arbejde med de faglige krav for dokumentation.
  • Du kan arbejde tværfagligt med dine kolleger.
  • Du har humor og lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
  • Engagerede kolleger og ledelse, der står sammen om, at beboerne trives
  • Højt fagligt og tværfagligt niveau med lyst til udvikling
  • God introduktion
  • Et selvstændigt og varierende arbejde.
  • Faglig sparring.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse den 1. februar 2025, eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Kamille Kaas Grønlie på tlf. 72531754.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest onsdag den 18. december 2024 kl. 12.00

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Ansættelsessamtaler
Kandidater udvælges og indkaldes til samtale mandag den 23. december 2024.

Referencer og straffeattest:
Tilbydes du stillingen indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.

Flyt ind hos os
Vi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.

Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 18. december 2024, 12:00
Arbejdstid: Fuldtid