Hjemmeplejeleder til Hjemmeplejegruppen Broby

God ledelse foregår et sted mellem hjerne og hjerte…

Hjemmeplejeleder søges pr. 1. januar til Den Kommunale Hjemmepleje i Faaborg-Midtfyn Kommune. Du vil have personaleansvar for Hjemmeplejegruppen Broby, hvor der er dag- og aftenvagt.

Du har ledererfaring.
Du er udviklingsorienteret og har lyst til daglig ledelse.
Du vil dialogen og har modet til at tage beslutninger.

I lederteamet er kulturen bygget op omkring ordentlighed, dialog, humor, mod, tillid, refleksion og engagement. Vi er enige om, at der skal være plads til uenigheder, grin, sparring, kærlige skub og skæve idéer. Vi afsætter tid til udvikling - både i forhold til måden vi arbejder på, medarbejderne og os selv som ledere. Du vil være en del af et erfarent og kompetent lederteam med 7 hjemmeplejeledere og lederen af Den Kommunale Hjemmepleje.

Broby gruppen består af ca. 58 medarbejdere samt elever. Gruppen er en ”landgruppe” med 19 ruter/planer i dagvagt og 6 i aftenvagt.
Gruppen er meget selvstændig og værdibåren – og det er en gruppe, hvor medarbejderne arbejder godt sammen og hjælper hinanden med at løse udfordringerne. Medarbejderne er fagligt velfunderede og ordentlighed er kompasset i relation til den daglige opgaveløsning.

Den Kommunale Hjemmepleje er organiseret i Sundhed og Ældre, som i denne tid i høj grad er præget af de spændende og krævende forandringer, som Ældreloven sætter rammerne for.                             Et centralt formål er at skabe sammenhængende og rehabiliterende borgerforløb, hvor borgerne har oplevelsen af et værdigt liv.

Vi er en ambitiøs og dynamisk arbejdsplads, hvor din arbejdsdag vil være præget af omskiftelighed og ”gang i butikken”. Opgaverne foregår i høj grad i relation til medarbejderne og det er afgørende at du mestrer dialogen.
Et kontinuerligt fokusområde i afdelingen og i det tværfaglige samarbejde er arbejdet med rehabilitering og der er ansat en Rehabiliteringsterapeut i hver af de 7 grupper.
En af de opgaver, vi arbejder med, er velfærdsteknologi (DigiRehab), hvor medarbejderne træner sammen med borgerne i eget hjem via IPad og desuden arbejder vi aktuelt på at give borgerne ydelser via skærm.
Den Kommunale Hjemmepleje består af ca. 400 medarbejdere fordelt på 7 hjemmeplejegrupper, der er geografisk spredt i kommunen. Gruppen består af SSA/SSH´er samt andre social- og sundhedsfaglige medarbejdere. Medarbejdergruppen er fagligt kompetent, mangfoldig og yderst engageret.

Det er en fordel, hvis du har en sundhedsfaglig uddannelse og/eller en lederuddannelse.
Vi forventer, at du er nærværende og tydelig i din kommunikation.
Du brænder for tværfaglig udvikling og den rehabiliterende tilgang.
Du er tilgængelig og har lyst til at være tæt på den daglige drift, herunder vagtplanlægning.
Du evner at skabe gode rammer for medarbejdertrivsel.
Du reflekterer over egen praksis.
Du er nærværende og anerkendende i din ledelsesstil.
Du kan håndtere pressede situationer.
Du er god til økonomistyring – du har delegeret budgetansvar.
Du spiller dine lederkolleger gode.
Du understøtter samarbejdet i hjemmeplejegruppen.
Du er tydelig og tør gå ind i konflikter.
Du er fleksibel i din ledelsesadfærd.
Du er fortrolig med IT.   
Du lytter og handler.
Du skaber tillid.
… og så skal du have kørekort.

Ansøgningsfrist d. 18.11.25 kl. 12.00
Samtaler forventes gennemført d. 21.11.25 og en eventuel 2. samtale afholdes d. 26.11.25.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
Nærmere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til Hjemmeplejeleder Majbritt Brødsgaard Borgensgaard på tlf.: 72 53 56 16 eller mail: mabor@fmk.dk eller leder af Den Kommunale Hjemmepleje Jonas Bjødstrup på tlf.: 72 53 56 00 eller mail: jobj@fmk.dk

Udviklingsstrategi, Ældrepolitik, Medarbejder- og ledelsesgrundlag m.m. kan læses på www.fmk.dk
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 18. november 2025, 12:00
Arbejdstid: Fuldtid

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.