Faaborg-Midtfyn Kommune søger 2 social- og sundhedsfaglige medarbejdere til Børne- og Ungehjemmet Damtoften, Faaborg.

Vil du være med til at skabe hjertevarme rammer for børn, med en omsorgsfuld og genkendelig hverdag fuld af meningsfulde aktiviteter?

Vi arbejder ud fra en faglig velfunderet forståelse af behandlingsopgaven omkring børnene. Det betyder blandt andet, at miljøet og kulturen i Børne- og Ungehjemmene er anerkendende, inddragende, mentaliseringsbaseret og ressourcefokuseret.  
 
Din faglighed kommer dagligt i spil sammen med børnene og i det tværfaglige samarbejde om børnene på personalemøder, på behandlingskonferencer, på statusmøder samt i dagbogsnotater. På den måde hjælper vi bevidst og reflekteret hinanden med at justere den pædagogiske retning og analyse, så den bedst muligt understøtter det enkelte barns trivsel og udvikling. 
Er du interesseret i en hverdag, der både har plads til spændende udfordringer, faglig udvikling og et godt kollegialt fællesskab med plads til forskelligheder? Så er et job på Børne- og Ungehjemmet Damtoften i Faaborg noget for dig. 
 
Du får som social- og sundhedsfaglig medarbejder på Damtoften en oplagt mulighed for, sammen med ledelsen og en fagligt dygtig personalegruppe, at sætte retning for det fremtidige behandlingsarbejde for børnene på Damtoften. 
 
 
Om stillingerne
 
Stillingerne er med tiltrædelse den 1. juni eller hurtigst muligt. Der er 2 faste stillinger på 37 timer om ugen, som led i opnormering i forbindelse med omlægning til en yngre målgruppe end tidligere. 
 
Der må forventes weekendarbejde hver 3. weekend. Vagterne er fordelt over dag og aften i hverdagene og weekenden. Vi har vågen nattevagt på Damtoften. 
Vi arbejder ud fra en grundlæggende tanke om balance i privat- og arbejdsliv, og er lydhør i forhold til individuelle ønsker i arbejdsplanen. 
Vi har gennem en længere periode oplevet øgning af arbejdet med medicinhåndtering, og vi ønsker derfor at integrere en sundhedsfagligt uddannet medarbejder i vores personalegruppe.
Som sundhedsfagligt ansat skal du kunne organisere medicin og varetage andre sundhedsfaglige opgaver, så vi lever op til patientsikkerhedsstyrelsens krav. Samtidig skal du have stor flair for pædagogikken og børnenes daglige trivsel.
 
Dine primære opgaver i hverdagen vil være: 
  • at skabe høj grad af nærvær med ro og varme, samt at tilbyde regulerende aktiviteter. 
  • At skabe tryghed og sikker base for børnene, når deres nervesystem bliver udfordret.
  • At sikre, at børnene kan føle sig som en del af et fællesskab.
  • At sikre opfølgning og koordinering med samarbejdspartnere og familierne.
  • At sikre kvaliteten af sundhedsfaglig journalføring, medicindosering, opfølgning på FMK, oprettelse af helbredstilstande (sundhedsfaglig medarbejder). 


Du vil skulle deltage i/på: 
  • Personalemøder 
  • Supervision 
  • Behandlingskonferencer 
  • Statusmøder (relevante tværfaglige møder) 
  • Pædagogiske dage m.m. 
 
 
Om dig 

Du er en dedikeret og interesseret kollega, som kan arbejde dialogbaseret og med en anerkendende tilgang. Du kan understøtte en forudsigelig og genkendelig hverdag for børnene, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Det er ligeledes vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og formulere dig både mundtligt og skriftligt. Dette både i relation til delmål, pædagogiske beskrivelser og statusbeskrivelser. 
 
Hvis du er nyuddannet, har vi fokus på, at du kommer godt fra start, og hvis du er ”gammel i gårde”, har tusind idéer og din faglige ballast i orden, vil vi altid gerne høre nye input og vinkler. Det vigtigste for os er, at du brænder for målgruppen og kan se dig selv i en hverdag, hvor det til tider går stærk, og tingene kan være uforudsigelige, men hvor der samtidig er plads til sjov, grin og kollegialt fællesskab. 
 
 
Om os 

Damtoften er en integreret del af Børne- og Familieafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune. 
Vi er et døgntilbud med plads til 11 børn og unge, 6-18 år, med adfærds- og tilknytningsforstyrrelser.  Det er børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme eller hos en plejefamilie. 
Vores behandlingsarbejde baserer sig på en psykodynamisk og systemisk tilgang. Vi arbejder mentaliseringsbaseret ud fra tilknytningsteorien.  
Vi arbejder i Nexus og bruger Optima. Vi strækker os langt for at være fleksible i forhold til arbejdstilrettelæggelsen. Vi vægter et fleksibelt, åbent og omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor vi er gensidige forpligtet i at understøtte den gode trivsel for børn og voksne. 
 
 
Ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. 
Forventet tiltrædelse den 1. juni 2025 eller snarest muligt. 
 
Arbejdssted: Børne- og Ungehjemmet Damtoften, Damtoften 2, 5600 Faaborg. 
Arbejdstid: 37 timer/uge. 
 

Yderligere oplysninger 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Børne- og Ungehjemmene Fjelleruphus og Damtoften, Lone Skaaning, på tlf. 7253 6279.  
 

Ansøgning 

Send din ansøgning med bilag elektronisk via stillingsopslaget. Den skal være os i hænde senest den 11. maj 2025, kl. 23.59.  
 
 Tilbydes du stillingen, indhenter vi din børne- og straffeattest. Vi forventer, at du har kørekort, da der ofte forekommer kørsel i jobbet.  
 


Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.  
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 11. maj 2025
Arbejdstid: Fuldtid

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.