Er du fysioterapeut, der vil være med til at gøre en forskel for unge og voksne med psykisk sårbarhed og svære livsvilkår

Vil du være med til at gøre en forskel for unge og voksne med psykisk sårbarhed og svære livsvilkår? Så er du måske én af de to fysioterapeuter, vi søger til Botilbud Korinth. 
På Botilbud Korinth arbejder vi på at skabe et hjælpsomt, værdigt og fagligt botilbud for mennesker, der i en periode af deres liv står i en svær livssituation. Målgruppen er unge og voksne over 18 år med psykiske lidelser. Vi tager fagligt afsæt i, at udfordringerne er individuelle og kan afhjælpes i et trygt og tillidsfuldt samarbejde. 
Vi navigerer ud fra vores fælles værdikompas:  
Værdighed, Gensidig respekt, Dialog, Ordentlighed og Netværksinddragelse
Vi arbejder recovery-orienteret og med udgangspunkt i, at mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig – i eget tempo og på egen måde. Vi anvender bl.a. Åben Dialog og en traumebevidst tilgang i samarbejdet med beboere og deres netværk. 
Vores personalegruppe består af fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgiver, pedel og administrativt personale. Vi tror på, at når forskellige fagligheder spiller sammen, lykkes vi bedre. 
Om jobbet 
Som fysioterapeut bliver du en del af et tværfagligt team, hvor du sammen med kollegerne arbejder med meningsfulde aktiviteter og støtter beboerne i at mestre hverdagslivet. 
Dine opgaver vil bl.a. være: 
  • At bidrage til, at botilbuddet lever op til Servicelovens intentioner og Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger. 
  • At indgå i daglige praktiske funktioner, fx støtte beboere ved lægebesøg, medicinhåndtering eller madlavning. 
  • At planlægge og gennemføre fysioterapeutiske aktiviteter, der understøtter beboernes fysiske og psykiske trivsel – herunder træning, bevægelse, kropsbevidsthed og afspænding. 
  • At samarbejde med beboere og netværk omkring individuelle mål og recoveryforløb. 
  • At dele din faglige viden i teamet og være med til at udvikle det tværfaglige samarbejde. 
  • At understøtte en positiv og lærende kultur gennem faglig sparring og feedback.  
Vi søger to fysioterapeuter, der 
  • Er uddannet fysioterapeut og brænder for at bringe din faglighed i spil i en socialpsykiatrisk kontekst. 
  • Kan arbejde med fysioterapeutiske metoder, som fremmer mestring, kropslig ro og deltagelse i hverdagslivet. 
  • Har interesse for eller erfaring med recovery-orienterede og dialogiske tilgange, fx Åben Dialog. 
  • Har taget efteruddannelsen 
  • Har evne til at håndtere svære situationer og møde beboere med ro, respekt og nysgerrighed. 
  • Er motiverede for at udvikle jeres faglighed og bidrage aktivt til husets samlede indsats. 
  • Er rummelige, samarbejdsorienterede og ser styrken i tværfaglighed. 
Vi kan tilbyde 
  • En introduktionsperiode tilpasset dine behov samt ekstern supervision. 
  • At blive en del af en engageret og fagligt ambitiøs personalegruppe, der har stor indflydelse på både drift og udvikling. 
  • Kompetenceudvikling og deltagelse i udviklingsprojekter, fx inden for traumebevidst tilgang. 
  • En organisation, hvor beboerne selv inddrager medarbejdere i deres recoveryforløb. 
  • En ledelse, der prioriterer trivsel, arbejdsmiljø og faglig udvikling. 
Stillingerne er fuldtid (37 timer), men andet timetal kan aftales. Der indgår en fast ugentlig aftenvagt samt weekendarbejde i blandede dag- og aftenvagter hver 3. weekend. 
Ansættelsen sker på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet en udvidet straffeattest inden ansættelse. 
 
Vil du vide mere 
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Iben Pytlick på tlf. 72536932, hvis du vil vide mere om jobbet eller om os. 

Det praktiske 
Din ansøgning skal være os i hænde senest d.14 september. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 17 og torsdag d. 18 september i Botilbuddet. Til samtalen vil du møde medarbejdere, beboere og afdelingsleder. 


Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 14. september 2025, 12:00
Arbejdstid: Fuldtid

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.