Plejehjemmet Stensvang i Falsled nær Faaborg søger nattevagt til sommerferieafløsning

Stensvang plejehjem søger SOCIAL OG- SUNDHEDSASSISTENT, hjælper eller ufaglært MED SMIL PÅ LÆBEN til tidsbegrænset nattevagt stilling sommeren over.

Stillingen er tidsbegrænset i nattevagt som ferieafløser 1. juni 2025 til 31. august 2025.
Vi søger en der kan hjælpe os 24,5 time pr. uge, i 7 -7 rul.  Har du mulighed for at hjælpe os 37 timer, vil de resterende timer være i blandet vagtlag.
Der arbejdes i denne stilling, weekender hver 2 weekend.

Vi ønsker os en kollega, der er fleksibel, med gå på mod og som vil engagere sig i husets beboere.  

Steensvang plejehjem.
Steensvang plejehjem er et lille hyggeligt plejehjem med 25 beboere beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 7 km fra Fåborg og ca. 30 km til Odense centrum.
Vi arbejder ud fra Eden Alternative Filosofien, der byger på at skabe en hjertelig og hjemlig atmosfære i trygge omgivelser. Fremme trivsel og velvære for den enkelte beboer og et godt hverdagsliv, der er værd at leve og herved forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve
– sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.

På Steensvang plejehjem vægter vi høj faglighed og udvikling
Vi arbejder i beboerens hjem – og vi lægger stor vægt på at yde den pleje og omsorg, der er behov for gennem hele døgnet.
Der er stigende krav til den tværfaglige indsats på plejehjemmene. Beboerne bliver ældre ved indflytningen, og kompleksiteten i plejeopgaverne er stigende og forudsætter et professionelt tværfagligt team for at løse opgaven bedst muligt.

Den gode hverdag for beboerne og personale
Vi har fokus på helhed og tværfaglighed - hvor sygehjælper, SSH, SSA, sygeplejerske, arbejder sammen med beboeren og de pårørende.

Vi forventer:
  • At du har indsigt i og forståelse for ældre plejehjemsbeboeres liv og livssituation
  • At du kan være med til at forme en god hverdag omkring beboerne og tænke sundhedsfaglig og socialfaglig indsats sammen
  • At du er en god kollega og tager medansvar for den samlede opgave
  • At du er god til kommunikation og dokumentation
  • At du ser tværfaglighed som en styrke
  • At du har et godt overblik

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Tidsbegrænset ansættelse som afløser 1. juni 2025 til 30. august 2025

Vil du høre mere om os, om jobbet og dine muligheder?
Vil du høre mere, skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte plejehjemsleder Dorte Pihl på tlf. 72 53 50 93.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest den 28. april 2025 kl.8:00

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 29. april 2025 over middag.  Samtalerne afholdes på Steensvang Plejehjem Steensvang 1, Falsled, 5642 Millinge.
Du ringes op, eller får en sms hvis du inviteres til samtale.

Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe kontaktoplysninger på dine referencer.

Referencer og straffeattest
I forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver/seneste ansættelsessted. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.


Flyt ind hos os
Vi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.

Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 28. april 2025, 08:00
Arbejdstid: Fuldtid

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.