1 socialpædagog og 1 SSa søges til Bofællesskabet Lindehuset

1 socialpædagog og 1 SSA søges til Bofællesskabet Lindehuset

– Vil du være med til at skabe nærvær, udvikling og livskvalitet for vores beboere?
Lindehuset bor 12 skønne mennesker i alderen 27- 71 år med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Her arbejder vi hver dag for at skabe rammerne for et trygt, meningsfuldt og aktivt liv – med fokus på trivsel, selvstændighed, sundhed og beskæftigelse.
Lindehuset er en del af Bo & Aktiv i Faaborg Midtfyn kommune. Bo & Aktiv består af 11 botilbud og 3 aktivitetstilbud. Lindehuset er beliggende i Ringe.
Vi søger nu en socialpædagog, samt en SSA til faste stillinger på 37 timer ugentligt – med mulighed for at tilpasse timetallet. Arbejdstiden er skiftende med morgen-, aften-, rådigheds- og weekendvagter (hver 2. weekend).

Vi leder efter dig, der:

  • Kan skabe nærværende relationer og møder mennesker med en anerkendende tilgang
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt med din faglighed
  • Er reflekterende og ser ressourcer frem for begrænsninger
  • Kan arbejde struktureret med socialpædagogiske værktøjer som KRAP (kendskab er en fordel, men ikke et krav), Low Arousal
  • Arbejder loyalt efter aftalte strukturer og er med til at kvalificere dem

Om jobbet

Som ansat på Lindehuset bliver du en vigtig del af beboernes hverdag. Vi arbejder ud fra et borgerperspektiv, hvor indsatsen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte beboer og med respekt for individuelle behov og forudsætninger. Det betyder, at du skal:
  • Støtte og vejlede i praktiske, personlige og økonomiske forhold
  • Varetage plejeopgaver i forbindelse med bad og toiletbesøg for nogle af borgerne, og ser det som en del af din pædagogiske opgave
  • Samarbejde med vores eksterne aktivitetstilbud
  • Være fleksibel og omstillingsparat
  • Dokumentere indsatsen i KMD Nexus og følge op på personalemøder hver 14. dag
  • Have kørekort og er indstillet på at køre vores bus, når der er brug for det
Pædagog
  • Være kontaktperson for 1-2 borgere
  • Oprette delmål og lave opfølgning
  • Afholdelse af opfølgningsmøder med Myndighed
SSA
  • Kontakt til psykiater
  • Sikre årlige helbredsundersøgelser på alle borgere
  • Varetagelse af sygeplejefaglige indsatser
  • Dosering af medicin
  • Kommunikation med læge, sygehus mm.
  • Deltagelse i møder på tværs med andre SSA ´er i organisationen
  • Varetage sundhedsfaglige opgaver på tværs i organisationen

Vi tilbyder:

  • Et varmt og inkluderende arbejdsmiljø med plads til grin og en kop kaffe i fællesskabet
  • En arbejdsplads, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd
  • Mulighed for at bringe dine kompetencer i spil på mange forskellige opgaver
  • Kollegial sparring og udvikling i et engageret team
  • En hverdag hvor to dage aldrig er ens
📅 Ansøgningsfrist: 15.oktober 2025
       Opstart: 1.dec. 2025
Har du lyst til at blive en del af et sted, hvor vi arbejder med hjertet – og hvor din indsats gør en reel forskel – så glæder vi os til at høre fra dig.
For nærmere information kontakt afdelingsleder Mette Mathiesen, 72536871
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 15. oktober 2025, 12:00
Arbejdstid: Fuldtid

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.