Børnehuset Vesterparken søger en pædagogmedhjælper på 30 timer til pr. 1. november 2025 eller hurtigst derefter

Vi er optaget af sprog, sang, leg, kultur og bevægelse, og vi ønsker os en kollega der sætter sig selv i spil og kan understøtte vores sangglade institution.

OM OS
Børneområde Midt er en områdeinstitution med tre dagtilbud: 1000fryd (3-6-årige), Hættegården (0-6-årige) og Vesterparken (0-6-årige) som pt. har 45 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn fordelt i to grupper.
Vesterparken er flittige brugere af byens rum, da vi ligger centralt i Ringe. Vi bor i gåafstand til by og grønne områder. Vi er certificeret som ”Sangglad institution” og har fokus på sangglæde og sproglig udvikling igennem dagligdagens aktiviteter. Vi prioriterer ligeledes, at der er plads til både de vilde lege hvor pulsen kommer op, - og til stille stunder hvor pulsen kommer ned.
Vi er en udviklingsorienteret børneinstitution med høj pædagogandel og stor faglighed. Vi har fokus på fysiske og æstetiske læringsmiljøer som grundlag for leg og legebaseret pædagogik.
Både i Vesterparken og i de øvrige institutioner har vi pædagogstuderende og PA-elever, og vi arbejder struktureret med den styrkede læreplan.

Du kan få en digital rundvisning og læse mere om Vesterparken på Fåborg-Midtfyn kommunes hjemmeside

JOBPROFILEN
Vi søger en pædagogmedhjælper der har lyst til at arbejde med de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn. En pædagogmedhjælper der brænder for at skabe gode dage for børn. En pædagogmedhjælper der er rummelig og kan arbejde med børn i udsatte positioner. En pædagogmedhjælper der er nærværende, nysgerrig og anerkendende i sin tilgang til børnene, - og som kan arbejde selvstændigt og igangsættende i hverdagen. Er dét dig?
                     
Det forventer vi af dig:
  • At du tør sætte dig selv i spil ift. børns trivsel, udvikling, dannelse og give omsorg til børnene
  • Er interesseret i at arbejde med udvikling af leg, læringsmiljøer og inkluderende børnefællesskaber
  • Kan være relations skabende gennem dagens aktiviteter og leg
  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt, holde overblikket, være fleksibel og omstillingsparat i en travl hverdag
  • Er en loyal holdspiller der har fokus på fælles kurs og social kapital
  • Vil bidrage til det allerede positive fællesskab
  • Er understøttende i forhold til en kultur med en høj grad af forældreinvolvering, forældresamarbejde og være kulturel rummelig
  • At du kan skabe balance mellem samvær med børnene og praktiske opgaver.
  • Vil sætte sig selv i spil og byder aktivt ind i de faglige refleksioner
  • Vil være med til at understøtte vores Sangglad profil

Desuden ønsker vi os:
  • interesse for sang, musik, bevægelse og udeliv
  • Humor og arbejdsglæde

ANSØGNINGSFRIST OG SAMTALER
Ansøgningsfrist er d. 23. oktober kl. 12.00. Vi påtænker at afholde samtaler i uge 44.

ANSÆTTELSE
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

KONTAKT
Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Berit Theea Hansen tlf.: 7253 3269, eller områdeleder Carsten Ørum tlf.: 7253 4800 - hvis du har brug for yderligere oplysninger eller lyst til at besøge os.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 23. oktober 2025, 12:00
Arbejdstid: Deltid over 21 timer

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.