Har du lyst til at arbejde med byggesagsbehandling i en geografisk stor kommune, der har fokus på byudvikling samt tiltrækning og servicering af erhvervslivet?
Og har du lyst til at være en del af en velfungerende afdeling?
Så har du chancen nu, hvor vi søger en byggesagsbehandler, gerne med erfaring, til en fast stilling i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Du bliver en del af Team Byg med i alt 17 medarbejdere, der både er et erfarent, fagligt dygtigt, hjælpsomt og meget kollegialt team. Team Byg er en del af afdelingen By- og Egnsudvikling, der udover hele byggesagsområdet også har dygtige teams i Plan og Best, der arbejder med byudvikling og planlægning.
Om stillingen:
Din hovedopgave bliver byggesagsbehandling, herunder faglige vurderinger efter lovgivningen på bygge- og planområdet. Sagsbehandlingen har mange berøringsflader, så din kontaktflade bliver stor både internt og eksternt, og vi kommunikerer tæt med virksomheder og borgere.
I Faaborg-Midtfyn Kommune er ansøgeren i fokus og den gode dialog med borgeren er vigtig. Vi søger derfor en medarbejder, der ser løsninger og er dygtig til at arbejde i krydsfeltet mellem borgerens ønsker og mulighederne indenfor givne love og rammer.
Du kommer til et byggesagsteam med en høj faglighed, hvor vi har myndighedsbehandling af byggesager, landzonesager og behandler dispensationer fra lokalplaner i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger.
Vi arbejder også med hegnssyn og kondemnering af dårlige boliger. Teamet har derfor en særlig rolle i forhold til at få sikret, at borgernes og virksomhedernes ønsker om nybyggeri og tilbygninger mv. kan gennemføres i overensstemmelse med gældende love og regler og i forhold til at sikre borgerne gode og sunde boliger.
Teamet er en del af Center for By, Land og Kultur, som beskæftiger i alt ca. 120 dygtige og ambitiøse kolleger inden for byggeri, planlægning, byudvikling, kultur, fritid, miljø, natur, og trafik.
Vi søger en ny kollega, som har:
Vi kan tilbyde:
Løn- og ansættelsesvilkår:
Arbejdsstedet er Mellemgade 15, 5600 Faaborg. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flexordning. Vi har gode muligheder for hjemmearbejde. Eksempelvis har vi i længere tid haft 3 hjemmearbejdsdage, og 2 dage på kontoret, som er hver tirsdag og torsdag.
Løn- og ansættelsesvilkår sker på baggrund af gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. november 2025 eller gerne hurtigst muligt.
Yderligere information:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Torben Hansen på mobil 7253 2771 eller mail torha@fmk.dk
Ansøgningsfristen er den 24. august 2025, og der afholdes ansættelsessamtaler i uge 36, 2025.
Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.