Chauffør til borgerbefordring – 10 timer ugentligt

Er du det smil, der kan sende borgerne godt hjem fra deres aktivitets- og beskæftigelsestilbud? – Så er det lige dig, vi står og mangler!
Vi søger en omsorgsfuld og ansvarsbevidst chauffør til deltidsstilling i vores Kørselsteam under Det Socialfaglige Område, med tiltrædelse pr. 1.  oktober 2025

Om os
Det Socialfaglige Område i Faaborg Midtfyn Kommune, udbyder en bred vifte af habiliterende og rehabiliterende dagtilbud til voksne borgere med særlige behov ud fra Serviceloven, hvor opgaven er at støtte borgerne i at leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt.
Som chauffør spiller du en vigtig rolle i denne indsats – både gennem din daglige kontakt med borgerne og i det tværfaglige samarbejde med det pædagogiske personale på tilbuddene.

Om stillingen
Du bliver en del af vores Kørselsteam, som har ansvaret for at transportere mennesker med sindslidelse og udviklingshandicap til og fra deres aktivitets- og beskæftigelsestilbud på tværs af afdelingerne i Det Socialfaglige Område.
Kørslen foregår i morgen- og eftermiddagstimerne på hverdage, og denne stilling vil fortrinsvist have kørsler i eftermiddagstimerne. Det er vigtigt, at du er fleksibel og kan dække ind ved behov, fx ved sygdom eller ferie, hvilket kan indebære, at du lejlighedsvis varetager morgenkørsel.
Kørselsteamet består af 5 medarbejdere og har base i Kværndrup, hvor teamets kontor er placeret i samme hus som de beskyttede beskæftigelsestilbud Montagen og Kværndrupværkstedet. Det giver en naturlig tæthed til borgerne og et godt samarbejde med det pædagogiske personale i huset.

Dine opgaver
  • Daglig befordring af borgere til og fra tilbuddene
  • Sikre en tryg transportoplevelse for borgerne
  • Sikre en rolig, respektfuld og venlig omgang med borgerne.
  • Være rammesættende hvis der opstår konflikter imellem borgerne.
  • Samarbejde tæt med kolleger i Kørselsteamet og det pædagogiske personale på tilbuddene.
  • Let vedligehold og dagligt tjek af busserne
  • Overholde gældende regler for transport og arbejdsmiljø
  • Varetage opgaver med høj grad af ansvarlighed og punktlighed

Vi søger en chauffør, der:
  • Har kørekort (kategori B) og ren straffeattest
  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med mennesker med særlige behov
  • Har erfaring med eller føler sig tryg i at køre i 9 personers bus
  • Er rolig, tålmodig og imødekommende
  • Er mødestabil, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt og trives med en afvekslende hverdag
  • Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang
  • Kan begå sig inden for IT – særligt ift. at kunne orientere sig i kørelister og evt. digitale systemer

Vi tilbyder:
  • Et meningsfuldt arbejde, med fantastiske borgere, hvor du gør en forskel hver dag
  • Gode kollegaer i et lille, velfungerende team
  • En hverdag med tværfagligt samarbejde og sparring
  • Fast arbejdstid på 10 timer om ugen, primært i eftermiddagstimerne
  • Fleksibilitet og samarbejde om vagtplanlægning
  • En arbejdsplads der prioriterer det gode arbejdsmiljø, hvor vi kan have det sjovt sammen

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en mail til Afdelingsleder Charlotte Fucke på chafu@fmk.dk. Husk at oplyse dit telefonnummer, så bliver du kontaktet telefonisk. Grundet sommerferie vil du kunne forvente at få en tilbagemelding i uge 28, 32 og 33.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 10 timer ugentligt og ligger primært om eftermiddagen i tidsrummet kl. 14.00-16:00 mandag til torsdag og 12.00-14.00 fredag. Morgenkørsler ligger i tidsrummet 7.30-9.30
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er søndag den 10. august 2025 kl. 23.59, og samtalerne forventes at afholde torsdag den 14. august 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 10. august 2025
Arbejdstid: Deltid under 21 timer

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.