Driftsassistent til vejområdet med anlægs og drifts erfaring
Da vores nuværende driftsassistent påtænker at gå på pension i 2026 søger vi en afløser i god tid, så der er tid til en god overleverings proces. Vi søger en der har erfaring med drift og anlægsarbejde og måske et kloakmesterbevis i bagagen? Trives du med en alsidig hverdag, hvor du arbejder med mange bolde i luften og har ansvar for kvalitet og planlægning, samt en masse erfaring, så er det måske dig, vi søger som vores nye driftsassistent!
Om jobbet
Vi søger en engageret og fagligt stærk driftsassistent til vores vejteam i Park, Vej og Natur. Du bliver en vigtig del af vores park- og vejsektion, hvor du med dine anlægs og drifts kompetencer får en central rolle i planlægning og udførelse af opgaver inden for vejvedligeholdelse, kloak arbejde og mindre anlægsprojekter. Derudover er der den daglige drift af de grå/sorte belægninger m.m. som sammen med folkene i marken skal holdes kørende også.
Du vil arbejde tæt sammen med driftslederen, parkassistenten og folkene i marken om den daglige drift og koordinering af opgaver. Samarbejdet med parkassistenten er centralt for at sikre en effektiv og helhedsorienteret indsats på tværs af vej- og parkområdet. I fællesskab bidrager I til at skabe en velfungerende og grøn kommune med høj kvalitet i opgaveløsningen.
Der vil også være et tæt samarbejde og sparring med afdelinger fra Infrastruktur, Ejendomme og Grønne områder i daglig tale IEG, som dækker over Anlæg, Havnen, Facility Management og Park Vej og Natur.
Som en del af stillingen vil du også indgå i vintertjenestens hoved vagt, hvor du er med til at sikre, at vores veje og stier er sikre og fremkommelige i vinterhalvåret. Det kræver fleksibilitet og parathed til at træde til uden for normal arbejdstid.
Arbejdsstedet vil være på én af vores materialepladser – enten i Ringe eller Faaborg – afhængigt af din bopæl og den konkrete opgavesammensætning.
Arbejdsopgaver
- Planlægning og koordinering af drifts- og anlægsopgaver på vejområdet
- Faglig sparring og kvalitetssikring af kloak- og anlægsarbejder
- Tilsyn med opgaver og opfølgning på kvalitet og økonomi
- Samarbejde med parkassistenten om tværgående opgaver og ressourcestyring
- Deltagelse i udvikling og optimering af arbejdsgange
- Administrative opgaver og dokumentation
- Deltagelse i vintertjenestens hovedvagtordning
Kvalifikationer
- Har kendskab til vejvedligeholdelse og gerne erfaring fra entreprenørbranchen
- Har kendskab til afvanding i forskellige systemer
- Er struktureret, løsningsorienteret og har blik for både detaljer og helhed
- Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart og tydeligt
- Er vant til at arbejde med IT og digitale værktøjer
- Har kørekort (kategori B)
- Evt. Kloak mesterbevis
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig hverdag med stor frihed under ansvar
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og god sparring
- Tæt samarbejde med både driftsleder og parkassistent
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og kvalitet
Om os Park, Vej og Natur er en del af Faaborg-Midtfyn Kommunes fagsekretariat By, Land og Kultur. Vi er kommunens interne entreprenør og driftsenhed og består af en park- og vejsektion. I alt er vi ca. 55 medarbejdere, i sommersæsonen og ca. 35 om vinteren. De 18 er tilknyttet vej sektionen. Vi arbejder ud fra værdier som åbenhed, dialog og lederskab – og vi tror på, at det enkle ofte er det bedste.
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
For yderligere oplysninger:
Carsten Nøhr
Telefon: 72532403
E-mail: caeln@fmk.dk
Ansøgningsfrist: 30. januar 2026
Forventet opstart: 1. april 2026