Kunne du tænke dig at arbejde med Eden alternative og blive en del af Danmarks første læringshjem?
- så er du måske den vi søger.
Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent eller en uddannet social og sundhedshjælper til fast aftenvagt på Plejehjemmet Prices Have i Faaborg.
Vil du have et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en positiv forskel for beboerne ved at støtte dem i at mestre deres hverdagsliv? Er du stolt af din faglighed og er udfordringer noget du siger JA TAK til, så er det dig, vi gerne vil have til kollega i vores aftenteam.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, med 28 timer fast aftenvagt og de resterende timer tilbydes i blandede vagtlag. Der arbejdes hver anden weekend og vi arbejder i 8 eller 6 timers vagter.
Tiltrædelse: 1 januar 2026 eller snarest muligtEr du tæt på at afslutte din uddannelse, så høre vi også gerne fra dig. Vi venter gerne på den rette kollega til vores aftenteam.
Om Prices Have:Prices Have er bygget i år 2003 og er et af Faaborg-midtfyn Kommunes store plejehjem i 2 plan, hvor der er 54 lejligheder. Prices Have ligger i meget smukke omgivelser med udsigt over ”Sundet” i Faaborg. Plejehjemmet er indrettet som 7 leve-bo miljøer med hver deres køkken/stue, hvor omdrejningspunktet er den sociale kontakt.
Vi arbejder ud fra Eden Alternative Filosofien, der bygger på at skabe en hjertelig og hjemlig atmosfære i trygge omgivelser for at fremme trivsel og velvære for den enkelte beboer. Dette for at skabe et godt hverdagsliv, der er værd at leve og herved forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
Vi tilbyder et 3 dags undervisningsforløb i Eden Alternative.
Prices Have er kommunens læringshjem. Vi har mange elever, og vi har stor fokus på kompetenceudvikling og læring. Vi er i proces med implementering af beboerkonferencer og triagering af beboere.
Når vi ansætter nye kollegaer, er det blandt andet vigtigt for os, at du:
- Brænder for samværet med beboerne, deres pårørende og alle dem der kommer i huset.
- Har lyst til at arbejde med borgere med kroniske, fysiske og psykiske sygdomme, terminale/døende
- Kan trives i en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt, prioritere og have overblik
- Har situationsfornemmelse, er fleksibel, robust, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret
- Har stor lyst til at samarbejde med de øvrige kolleger og gøre huset til et dejligt sted for vores elever
- Har gode samarbejdsevner både fagligt og tværfagligt
Vi kan tilbyde
- En introduktion med mentorordning, så du føler dig godt klædt på til jobbet
- En arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum hele døgnet og det tværfaglige samarbejde er i højsædet
- Engagerede kolleger i alle aldre
- Mulighed for faglig udvikling og sparring
De kommunale PlejehjemVores vision - Sammen skaber vi muligheden for, at du som beboer kan leve et trygt og værdigt liv med mening og livsglæde.Som medarbejder er din faglighed og dit nærvær afgørende for, at visionen bliver til virkelighed.
Vores mission- Vi skaber sammen et sted, hvor borgere, der har behov for pleje, omsorg og støtte, kan leve, bo og føle sig hjemme.
- Dit arbejde bidrager til at gøre Plejehjemmet til et varmt og trygt sted, hvor beboernes livskvalitet er i centrum.
Vores værdierVores daglige arbejde bygger på fire værdier, som du som medarbejder er en vigtig del af:
FaglighedVi ønsker at se ansvarlige fagprofessionelle. Vi leverer professionel og kvalificeret pleje og omsorg, som tager udgangspunkt i beboerens behov og ressourcer. Vi arbejder rehabiliterende og udviklende for at støtte beboernes selvstændighed.
SamarbejdeVi ønsker at se tillidsfulde fællesskaber. Vi tror på tværfagligt samarbejde og dialog mellem medarbejdere, beboere, familie og frivillige. Sammen skaber vi et trygt og meningsfuldt fællesskab.
NysgerrighedVi ønsker at se interesserede ansatte. Vi er åbne og interesserede i beboernes livshistorier, behov og ønsker. Vi arbejder kontinuerligt på at lære nyt og udvikle vores praksis til gavn for beboerne.
ImødekommenhedVi ønsker at se hjælpsomme ansatte. Vi møder alle med respekt, varme og åbenhed. Vi skaber en kultur, hvor alle føler sig velkomne og trygge.
Vi forventer derfor, at du kan se dig selv arbejde med kerneopgaven ud fra vores fælles vision, mission og værdier.Yderligere oplysningerHvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte Plejehjemsleder Trine Storgaard 72 53 46 94 eller SSA Berit F. Andersen tlf. 72 53 56 12
Løn- og ansættelsesforholdLøn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
AnsøgningVi ser frem til at modtage din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde
senest onsdag d.26. november 2025 kl.10.00. Faaborg-midtfyn kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-midtfyn kommune som arbejdsplads
her.AnsættelsessamtalerAnsættelsessamtaler afholdes løbende og seneste fredag
d. 28. november 2025.Samtalerne afholdes på Prices Have. Prices Have Centeret 1, 5600 Faaborg.
Referencer og straffeattest:I forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.
Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe kontaktoplysninger på dine referencer.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIGFaaborg-midtfyn kommuneI Faaborg-midtfyn kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-midtfyn skal være muligt at leve – og udleve
– sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi
Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.
Flyt ind hos osVi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-midtfyn kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.
Overvejer du at flytte til Faaborg-midtfyn kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.