Pædagog til Børnehaven Eventyrhuset

Vil du være med til at styrke læring, tryghed og fællesskab i Eventyrhuset?
Børnehaven Eventyrhuset søger en fagligt nysgerrig, relations stærk og engageret pædagog til en fast stilling på 37 timer ugentligt med start 15. januar 2026 eller snarest herefter. Timetallet kan justeres i samarbejde med den rette kandidat.
Er du en pædagog, der brænder for at skabe udvikling, tryghed, fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn – og som motiveres af at indgå i et lærende og reflekterende team, hvor vi bliver klogere sammen hver dag, så er det dig, vi søger.
Du bliver en del af:
Eventyrhuset er en del af Landsbyordning Tre Ege, og vi ligger på samme matrikel som Tre Ege Skolen i Ryslinge. Vores huset rummer tre stuer, og udenfor finder du en legeplads med bakker, træer og små stier, der giver børnene mulighed for både fordybelse, bevægelse og naturoplevelser.
Som landsbyordning har vi et tæt og naturligt samarbejde med skolen. Vi arbejder målrettet på at skabe sammenhængende overgange, så børnene oplever tryghed og genkendelighed på tværs af dagtilbud og skole.
Om stillingen:
I Eventyrhuset er vi i gang med en faglig udviklingsproces, hvor vi sammen arbejder på at skabe strukturerede, trygge og læringsrige miljøer. Vi ønsker miljøer, hvor alle børn – uanset forudsætninger – oplever tydelighed, ro og gode deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
Vores faglige retning indebærer bl.a. at vi:
  • Udvikler og afprøver strukturerede læringsmiljøer, der giver børnene forudsigelige rammer
  • Arbejder bevidst med relationer og at det er den voksne, der skal gøre noget anderledes
  • Bruger NEST-inspirerede principper til at skabe læringsfællesskaber
  • Arbejder med Tryghedscirklen for at forstå og støtte børn gennem følelsesmæssig regulering
  • Udvikler fællesskabende lege- og læringsaktiviteter, som alle børn kan deltage i
  • Har fokus på at aflæse børnenes signaler og tilpasse vores tilgang ud fra deres behov
  • Vægter både planlagte aktiviteter, leg, sprogstimulering og hverdagens rutiner højt
  • Arbejder både inde og ude med meningsfulde og fællesskabende læringssituationer.
I den udviklingsproces søger vi en pædagog, der aktivt vil bidrage med faglige refleksioner, nye idéer og lysten til at udvikle praksis sammen med os.
Det kan fx være ved at:
  • Byde ind med erfaringer med struktureret pædagogik og relations arbejde
  • Bringe viden om sprogstimulering, børnefællesskaber eller læringsmiljøer i spil
  • Være nysgerrig på børnenes perspektiver og tænke i løsninger, der støtter børnenes deltagelse muligheder
  • Indgå aktivt i sparring, faglige drøftelser og løbende udvikling af teamets praksis
  • Møder opgaven med engagement, fleksibilitet og selvstændighed – og er samtidig en god holdspiller.


Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske forløb med udgangspunkt i børnegruppens behov.
  • Pædagogisk dokumentation, herunder statusrapporter og indsatsplaner.
  • Deltagelse i faglige møder, tæt forældresamarbejde og dialog med eksterne samarbejdspartnere.
  • Deltagelse i arrangementer og møder uden for almindelig åbningstid.
Vi tilbyder:
Som ny medarbejder hos os bliver du en del af en engageret personalegruppe, der aktivt arbejder på at styrke og udvikle vores fælles pædagogiske retning. Du møder nysgerrige og glade børn, som trives i trygge og stimulerende rammer, og du indgår i et åbent, respektfuldt og tæt samarbejde med forældrene om børnenes trivsel og udvikling.
Vi tilbyder gode muligheder for faglig udvikling og indflydelse på opbygningen af læringsmiljøer, med inspiration fra bl.a. NEST, Sprogklar og fællesskabende leg og læringsfællesskaber. Du bliver en del af et velfungerende team, en engageret forældrekreds og en aktiv bestyrelse, som sammen skaber et trygt og udviklende miljø for både børn og medarbejdere.
Ansøgningsfristen er fredag den 02.01.26 kl. 12.00
Samtaler forventes at blive afholdt tirsdag den 06.01.26 på afd. Ryslinge, Graabjergvej 10, 5856 Ryslinge. Bemærk at vores hovedindgang er fra Hesselhave vej af. 
 
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og der vil blive indhentet børne- og straffeattest. 
Ved spørgsmål eller for at lave aftale om besøg kontakt afdelingsleder Anja Steen på tlf. 72538099.
Besøg ikke muligt i perioden den 22.12.25-02.01.26, hvor vi holder juleferie 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 2. januar 2026, 12:00
Arbejdstid: Fuldtid

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.