Studentermedhjælper til den centrale Økonomistab i Faaborg-Midtfyn Kommune (Arbejdssted i Ringe)

Studentermedhjælper til den centrale Økonomistab i Faaborg-Midtfyn Kommune (Arbejdssted i Ringe)


Vi tilbyder et lærerigt og alsidigt studenterjob, hvor du kan bringe din teoretiske viden i spil i kommunens centrale økonomistab med fokus på økonomistyring og analyser på bl.a. på vores skoler og dagtilbud. Samtidigt tilbyder vi dig ca. 40 erfarne og sjove kollegaer – og toget går næsten lige til døren.

I Faaborg-Midtfyn kommunes centrale økonomistab koordinerer vi styringen af kommunens økonomi. Vi planlægger og udfører opgaver vedrørende budgetlægning, regnskab, budgetopfølgninger og økonomiske analyser m.m. Vores opgave er både at give politikerne gode muligheder for at træffe beslutninger om kommunens økonomi på et oplyst og gennemsigtigt grundlag og at understøtte vores kollegaer i skoler, dagtilbud, ældrepleje, kulturtilbud m.m. med at løse deres opgaver indenfor den økonomiske ramme.

Økonomi er en af tre centrale stabsfunktioner i Faaborg-Midtfyn Kommune og udgøres af ca. 40 medarbejdere. Udover økonomistyring varetager vi også en række andre opgaver for hele organisationen, som omfatter kontrol for socialt bedrageri, udarbejdelse af ledelsesinformation, opkrævning, indkøbsaftaler og koordinering af kørsel. Ledelsen af staben varetages overordnet af økonomichefen og 3 afdelingsledere, hvor du får reference til den ene. Vi har i forvejen ansat 2 studentermedhjælpere og har lige fuldtidsansat 2 af vores tidligere studentermedhjælpere, som nu er færdiguddannede.

Økonomi holder til på rådhuset i Ringe, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe, 5 minutters gang fra togstationen. Stillingen er på 15-20 timer om ugen. Timetallet kan aftales fleksibelt, så det passer med dit studie.

Om jobbet
Studentermedhjælperstillingen vil i udgangspunktet blive tilknyttet vores team af økonomikonsulenter, som understøtter fagområdet Opvækst og Læring (skoler, dagtilbud, sundhedspleje og tandpleje). Her vil din primære opgave blive at hjælpe vores institutioner med deres daglige økonomi. Derudover må det forventes, at der vil være opgaver for andre teams i staben, som arbejder med andre fagområder.
Dine opgaver kan eksempelvis være:
  • Opgaver i økonomisystemet såsom omplacering af budgetter mv.
  • Lave lønprognoser for institutionerne
  • Deltage i kvartalsvise budgetopfølgningsmøder med institutionerne
  • Svare på spørgsmål fra institutionerne om deres budget
  • Indberetninger af data til KL eller ministerier
  • Lave opgørelse i regneark
  • Oprette og redigere politiske dagsordner
  • Hjælpe med at skrive, redigere og læse korrektur på budgetmateriale mv.
  • Ad hoc-opgaver og analyser i Økonomistaben af mere koordinerende karakter
  • Administrativ understøttelse af budgetprocessen

Vores opgaver er alsidige, og vi har en stor kontaktflade i hele kommunen. Derfor vil du som studentermedhjælp hos os få rig mulighed for at lære meget om kommunens økonomiske styring og drift.

Der vil blive udarbejdet et introprogram for dig for den første tid i jobbet, som sikrer en grundig introduktion til alle opgaver.

Om dig
Som vores kommende studentermedhjælp skal du være glad for at arbejde med tal og tilegne dig ny viden. Det er en fordel, at du har erfaring med regneark. Du skal være god til at skrive og tale med forskellige personer, og du skal være i stand til at arbejde struktureret og effektivt. Det er vigtigt, at du kan tage personligt ansvar for de opgaver, du får tildelt, og byder ind med personligt engagement og lyst til at tage fra hvor der er behov.
 
Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse eller en anden relevant kandidatuddannelse inden for økonomiområdet.

Er du interesseret?
Har du lyst til at vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Christina Rahbæk Juel tlf. 7253 1170, økonomikonsulent Rasmus Fald Nielsen tlf. 72538983 eller specialkonsulent Pernille Jessen på tlf. 42531261

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat i henhold til gældende overenskomst. Forventet tiltrædelse 1. september 2025 eller hurtigst muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 18. august 2025 kl. 8.00

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 18. august 2025, 08:00
Arbejdstid: Deltid under 21 timer

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.