Team Miljø søger ny kollega, der har erfaring på grund- og drikkevandsområdet

Vil du være med til at sikre, at grundvandet beskyttes mod forurening og der også i fremtiden kommer rent drikkevand ud til borgerne. Har du styr på paragrafferne og overblik i den komplekse lovgivning? Kan du både arbejde selvstændigt og som en del af et team med forskellige fagligheder, og er du verdensmester i at kommunikere med vandværker, virksomheder og borgere? Så er det måske dig, der skal bruge sommerferien på at søge dette job.

Hvad gør jobbet til noget særligt?
Beskyttelse og administrationen af Faaborg-Midtfyn Kommunes grundvandsressourcer er en meget vigtig opgave og for tiden er der brug for ekstra hænder. Team Miljø har stort fokus på at være professionel myndighed over for vandværker og lodsejere. Den tætte, professionelle og løsningsorienterede dialog med vandværker og lodsejere sikrer kvalificeret og effektiv sagsbehandling af vandindvindingstilladelser og det øvrige myndighedsarbejde på grund- og drikkevandsområdet. I Team Miljø er vi overbevist om, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Vi prioriterer derfor det gode samarbejde i vores eget team samt på tværs af organisationen.

Du bliver en del af engageret myndighedsteam, der:
  • Varetager administrationen af bl.a. miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven, husdyrgodkendelsesloven m.fl. 
  • Sikrer, at borgere og virksomheder har og modtager nødvendige godkendelser, tilladelser og dispensationer
  • I fællesskab løfter ansvaret for at håndtere klagesager fra borgere
  • Bidrager til, at forskellige miljøhensyn er indtænkt i udviklingsprojekter og planlægningen i kommunen
  • Fører tilsyn på virksomheds-, landbrugs- og affaldsområdet
Her får du en hverdag, hvor vi forventer, at:
  • Du driver myndighedsbehandling fra start til slut, hvor du indtænker forskellige nødvendige fagligheder
  • Du er god til at sætte dig mål og forfølge dem, men har også blik for at prioritere anderledes, når der er brug for det
  • Du navigerer velkendt i lovgivning og processer – men altid med fokus på at få ting til at ske
  • Du trives med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Du bliver en del af miljøteamet, som i dag tæller 15 medarbejdere, hvor kollektiv viden og tværfaglig sparring er en del af hverdagen
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, for hvem BNBO ikke er en mystisk forkortelse og som med lethed kan finde rundt i relevante paragraffer. Du trives med kompleksitet og ser styrken i at arbejde sammen med at finde de bedste løsninger.
Vi ser, at du har erfaring i at skrive vandindvindingstilladelser og foretage sagsbehandling ifm. etablering af BNBO´er. Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse f.eks. som jurist, geolog, biolog, ingeniør eller lignende.

Hvorfor vælge os?
I Faaborg-Midtfyn Kommune får du:
  • Et job, hvor du gør en forskel for borgerne samt grundvandet og naturen i kommunen
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi deler viden og hjælper hinanden
  • Frihed til at tilrettelægge din egen arbejdsdag og arbejde selvstændigt – men aldrig alene
I vores miljøteam er vi 15 medarbejdere og vi er en dynamisk gruppe af mennesker med stor diversitet og bred faglighed. Vi er et åbent og imødekommende team, der lægger vægt på, at alle mødes i en god og konstruktiv dialog og, at vi er garanter for høj faglighed. Vi fejrer vores succeser, øver os i taknemmelighed, accepterer det vi ikke kan ændre, gør vores bedste hver dag og møder op dagen efter med intentionen om at gøre det bedre end dagen før. Vi fokuserer på løsninger fremfor problemer og udfordringer.

Er du nysgerrig på at høre mere? Vi ved, at et stillingsopslag ikke kan fortælle det hele. Du er derfor meget velkommen til at ringe til os for at høre mere. Da ferietiden er over os, kan vi kontaktes forskellige tidspunkter.
  • Teamleder Catharina Carstensen på tlf.nr. 7253 4049 i uge 29 og 30
  • Afdelingsleder Ole Tyrsted Jørgensen på tlf.nr. 7253 2053 fra tirsdag i uge 31
  • Sagsbehandler Pia Frandsen på tlf.nr. 7253 7833 hele sommeren igennem dog ikke mandage eller
  • Sagsbehandler Tina Vissing Rolaj på tlf.nr. 7253 6687 fra uge 31
Lidt om Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns arealmæssigt største kommune med stort potentiale på mange områder. Her møder du mange forskellige vandværker og andre vandindvindere. Afgørende for kommunen er, at der arbejdes med vandværkernes behov i fokus og i respekt for reglerne på området. Vi arbejder ud fra en udviklingsstrategi med visionen ”Sammen skaber vi det bedste sted”. Denne strategi styrer vores opgaver og tilgange til samarbejde på tværs. Vi er en stærk udviklingsorienteret arbejdsplads.

Ansættelse:
Stilling med 37 timer om ugen i en 1-årig projektansættelse med opstart den 1. oktober 2025.

Arbejdspladsen er i Faaborg og du ansættes i Miljø. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, kantine, ”kollegamotion” og frugtordning. Det er nødvendigt at du har kørekort. 

Ansøgning:
Ansøgning skal sendes igennem vores rekrutteringssystem. Husk at vedhæfte CV, eksamensbeviser og evt. anbefalinger. Ansøgningsfristen er den 17. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 21., 22. og 25. august 2025. Du vil modtage besked om samtale den 19. august 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår sker på baggrund af overenskomst mellem KL og den
forhandlingsberettigede organisation.
Du vil blive indplaceret i løntrin svarende til dine erfaring og kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 17. august 2025
Arbejdstid: Fuldtid

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.