Underviser til modtageklasse
Er du rolig, bevarer overblikket og linjefagsuddannet i matematik med erfaring med dansk som andetsprog?
Modtageklassen ved Faaborg Midtfyn Ungdomsskole søger en matematiklærer med erfaring for undervisningen af elever med dansk som andetsprog.
Ungdomsskolens modtageklasse er kommunens tilbud til nyankomne unge flygtninge og indvandrere i alderen 15 - 25 år, der har brug for undervisning i dansk som andetsprog. Herudover skal eleverne tildeles sociale færdigheder og indføring i dansk kultur, der gør dem i stand til at indgå og deltage i det danske samfund.
Eleverne undervises i dansk som andetsprog, matematik og valgfag.
Vi er en del af ungdomsskolen, men fungerer som en selvstændig enhed. Vi laver derfor til tider kollegiale arrangementer med andre undervisere i ungdomsskolen.
Din profil
Du er uddannet lærer og kan varetage undervisningen i matematik. Du kan føre elever til afgangseksamen i matematik.
Du har viden om andetsprogspædagogik og -didaktik og indtænker den sproglige dimension i alle fag samt i samarbejdet med eleven, skolen og hjemmet. Det kan fx være, du har arbejdet i modtageklasse, på asylcentre, er linjefagsuddannet i dsa, eller har arbejdet på skoler med mange tosprogede elever.
Du har blik for den enkelte elev og formår at differentiere din undervisning, så hver elev kan deltage på eget niveau og ud fra egne forudsætninger.
Du har en rolig og anerkendende tilgang til arbejdet med eleverne. Det indebærer en forståelse for vigtigheden af at se bag om situationen, og at der kan ligge mere til grund for elevens ageren.
Om os
Som lærer i modtageklassen bliver du en del af et lille team. Der arbejdes tæt sammen og med et fælles ansvar for at løse opgaven. Der vil være en høj grad af selvstændighed forbundet med jobbet, og du har en høj grad af frihed til at tilrettelægge og gennemføre din undervisning.
Du vil blive kontaktlærer for en gruppe unge, og der vil være en høj grad af elevkontakt og samarbejde med andre interessenter i kommunen blandt andet i forbindelse med ansøgning af SU, transport, forældre, familiekonsulenter og UU.
Om stillingen
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med opstart 1 januar 2026. Vi er fleksible i forhold til den rette kandidat.
Aflønning gælder efter gældende overenskomst for undervisere i ungdomsskolen.
Ansættelsessamtale vil finde afsted mandag d. 17/11 fra kl. 14-17.
Ved yderligere spørgsmål ift. stillingen er man velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Birch på tlf. 72538341
Ansøg
Frist: 5. november 2025
Arbejdstid: Fuldtid
Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.