Vil du være en del af en ambitiøs afdeling, hvor vi hele tiden arbejder på at udvikle og forbedre kvaliteten af vores familieindsatser? Er du positiv af sind, og faglig løsningsorienteret sammen med familierne? Så er det måske lige dig vi søger

Vi søger en ny kollega til foranstaltningsgruppen Børne- og Familieafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge, med tiltrædelse 1. august 2025, eller snarest derefter.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er alle, som arbejder med børn og unge samlet under ét tag i Gislev. Vi er derfor tværfagligt let tilgængelige for hinanden på både medarbejder- og ledelsesplan. Din daglige arbejdsplads vil være i Gislev, Ringe og i Vester Hæsinge.

Som familiebehandler i Faaborg-Midtfyn Kommune bliver du ansat i Foranstaltningsgruppen, som pt. består af 19 medarbejdere: 1 praktisk pædagogisk støtte, 1 kontaktperson, 1 psykolog og 16 familiebehandlere. I Foranstaltningsgruppen løser vi opgaver i henhold til Lov om social Service § 52 (Barnet lov §32). Vi arbejder ud fra en systemisk referenceramme med en helhedsorienteret tilgang.

Ud over familiebehandlingen i hjemmet, tilbyder vi også evidensbaserede programmer, forældrekurser og børnegrupper, spædbarnsterapi, theraplay, terapeutiske samtaler samt samtaler i det forebyggende regi.

Som Familiebehandler laver du selv aftaler med familien om tidspunkt for familiebehandlingen, men det forventes at aftalerne harmonerer med behandlingsplanen, hvorfor der må påregnes fleksibel arbejdstid.

Vi forestiller os, at du: 
  • Har en pædagogisk/socialfaglig/sundhedsfaglig grunduddannelse
  • Kan arbejde intentionelt, analyserende, kreativ og metodebevidst
  • Har erfaring med familiebehandling
  • Har interesse, og måske erfaring, for arbejdet med børn med diagnoser
  • Har interesse, og måske erfaring, for evidensbaserede programmer, forældrekurser og børnegrupper
  • Er optaget af egen faglige kompetenceudvikling
  • Har engagement i forhold til at bidrage til udviklingen af metoder, tilbud og faglighed i den samlede foranstaltningsgruppe
  • Evner at arbejde monofagligt ind i et tværfagligt samarbejde
  • Er selvstændig og kan tage ansvar
  • Er bevidst om egen robusthed i forhold til arbejdet
  • Bidrager til et fælles godt arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde:
  • En ambitiøs afdeling, der løbende udvikler og forbedrer kvaliteten i vores indsatser
  • Et spændende og ansvarsfuldt job med faglige udfordringer
  • Afvekslende arbejdsdage
  • Intern og ekstern supervision
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde
  • En mangfoldig, tolerant, engageret og glad personalegruppe
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og løn forhandles individuelt med baggrund i gældende overenskomst. Der vil ved ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.

Det er en forudsætning, at du har kørekort.

Du er velkommen til at kontakte Gruppeleder Maria Tofting Thomsen mobil 72 53 16 21 for yderligere oplysninger om stillingerne.

Ansøgningsfristen er d. 17. juni 2025
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt d. 26. juni 2025
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 17. juni 2025
Arbejdstid: Fuldtid

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.