Vi søger en lærer til afdeling Uglen 37t/ugen, i en begivenhedsbestemt stilling.
På Øhavsskolen øver vi os hver dag på at lave god skole til vores elever.
For os er god skole, en skole hvor eleverne har deltagelsesmuligheder i deres klassefællesskab hvor de bliver så dygtige som de kan, og hvor der er masser af trivsel. For os er tegn på trivsel glade børn, der har lyst og energi til at deltage i det faglige og sociale fællesskab som en skoledag er.
På Øhavsskolen øver vi os hver dag på at blive et professionelt læringsmiljø. Derfor er det et indsatsområde at man som team har stort fokus på de-privatisering og på samarbejdet. Vi har ex. indført co–teaching hvor dansk og matematik så vidt muligt er parallellagt på årgangen. Det betyder at de voksne i klasserne arbejder sammen om at planlægge, udføre og evaluere undervisningen. Vi arbejder med indsatsplan for læringsmiljøet, ligesom vi arbejder med at udvikle og skabe en skole hvor vejledning, data og observationer er en del af vores pædagogiske udvikling.
Dine kvalifikationer
- Du er uddannet lærer med undervisningskompetence i dansk, H/D, billedkunst og madkundskab.
- Du har mod på at være klasselærer sammen med en kollega
- Du har masser af engagement
- Du er relations stærk
- Du er klar over børn gør det bedste de kan; det er de voksne, der skal gøre noget andet.
- Du er med på, at fælles forberedelse og samarbejde er en forudsætning for, at vi lykkedes med opgaven
- Du er indstillet på, at du en dag om ugen skal arbejde på afd. Bøgebjerg hvor du har to mindre hold i H/D.
Ansøgningsfristen er den 24.6 2025, og vi forventer at afholde samtaler den 27.6 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Stillingen er en begivenhedsbestemt stilling med ansættelse fra 1. august 2025
For yderligere information se skolens hjemmeside eller kontakt
- Carina Olsen, afd. leder Uglen 72538089
Øhavsskolen består af 4 afdelinger:
Afdeling Uglen, som er beliggende på Toftegårdsvej 7.
Indskoling, SFO og mellemtrin holder til på Uglen Afdeling Svanen, som er beliggende på Sundvænget 9,
Udskolingen 7. – 9. årgang holder til på Svanen 10. kl. holder til på Campus Faaborg som ligger på Sundagervej 42 – ved Sundsøen.
Afdeling Bøgebjerg, som er beliggende på Svendborgvej 357, Vester Aaby og består af vuggestue, børnehave, SFO og klasser fra 0. – 6. årgang.
Vi har samlet på skolen 640 elever og 100 ansatte.