Vi søger 2 medarbejdere til projektledelse
Vil du stå i spidsen for spændende naturprojekter og skabe mærkbare resultater for biodiversiteten?
Har du lyst til at arbejde med komplekse problemstillinger, hvor projektledelse, samarbejde, procesforståelse og kollektiv viden er nøglen til succes?
Hvis det lyder som noget for dig, så læs videre – vi har måske job til netop dig!
Hvad gør jobbet særligt?
Med Grøn Trepart har vi brug for flere kræfter for at sætte turbo på at realisere projekter der forbedrer vandmiljøet, reducere drivhusgasser samt øger biodiversiteten. Jobbet indebærer både biologisk indsigt, kendskab til statslige ordninger og evnen til at balancere mange hensyn. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi arbejder tæt sammen i vores naturteam, hvor vi sparrer, udfordrer og hjælper hinanden.
Du bliver en del af et engageret Naturteam, der:
Her får du en hverdag, hvor vi forventer:
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der ikke kun har viden om natur og biodiversitet, men som også forstår værdien af proces og samarbejde. Du trives med kompleksitet og ser styrken i at arbejde sammen med andre for at finde de bedste løsninger.
Vi ser gerne at du har erfaring med projektledelse, lodsejerdialog eller myndighedsarbejde. Vi forventer at du er uddannet biolog, skov- og landskabsingeniør, naturgeograf eller har en anden relevant naturvidenskabelig baggrund?
Hvorfor vælge os?
I Faaborg-Midtfyn Kommune får du:
I vores Naturteam lader vi os begejstre af stort som småt, og vi tør tænke stort. F.eks. lykkedes det os at hive et kæmpe fælles fynsk LIFE projekt i hus ved stor fælles indsats, og senest er det lykkedes os med forskellige dataanalyser at servicere de 4 fynske Grønne Treparter. Vi er stolte når tingene lykkes, og lige nu ser vi frem til at sende 10 ansøgninger om tilsagn til forundersøgelse af kvælstofomsættende vådområder afsted til staten. Tilsagn som du kan blive projektleder for. Med Grøn Trepart skal vi i de kommende år løbe endnu flere store og små omlægningsprojekter i gang, og derfor får vi brug for flere gode kræfter i vores team.
Er du nysgerrig på at høre mere? Vi ved, at et stillingsopslag ikke kan fortælle det hele. Du er derfor meget velkommen til at ringe til os for at høre mere. Kontakt teamleder Stine Bundgaard Hansen 7253 2057 eller projektleder Kristoffer Nielsen 72537510.
Lidt om Faaborg-Midtfyn Kommune:
Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns arealmæssige største kommune med et stort potentiale for at højne biodiversiteten og sikre og genoprette økosystemer. Vi arbejder ud fra en udviklingsstrategi med visionen "Sammen skaber vi det bedste sted". Denne strategi styrer vores opgaver og tilgange til samarbejde på tværs. Vi er en stærkt udviklingsorienteret arbejdsplads.
Ansættelse:
Der er tale om 2 stillinger, med 37. timer om ugen, med opstart 15. januar 2026
Arbejdspladsen er i Faaborg og du ansættes i Natur og Klima, som ud over Naturteamet også rummer Friluftsliv og GIS. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, kantine, ”kollega motion” og frugtordning. Det er nødvendigt at have kørekort.
Ansøgning:
Ansøgning skal sendes igennem vores rekrutteringssystem. Husk at vedhæfte CV, eksamensbeviser og evt. anbefalinger. Ansøgningsfristen er søndag den 2. november, og vi forventer at holde samtaler torsdag den 6. november og fredag 7. november. Og hvis der er behov for 2. samtale vil det ske tirsdag den 11. november. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper om Ny Løn. Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.