Om stillingen:
Vi søger en 37 timers pædagog til vuggestuen senest 1.8. 2025 eller snarest muligt.
Vi søger samtidig løbende timevikarer til Børnehuset
Om dig:
- Du er uddannet pædagog
- Tid i leg med børnene giver dig arbejdsglæde
- Du har en alsidig pædagogisk værktøjskasse.
- Du har erfaring med at skrive indsatsplaner og statusbeskrivelser
- Du ved at et godt og tæt samarbejde med forældrene er dit ansvar
- Du har en grundlæggende respekt for, at børnene er forældrenes børn
og at der er mange måder at være familie på
- Du er god til at indgå i forskellige samarbejdsrelationer og får energi af dette
Om os:
Bøgebjerg Børnehus er et hus i udvikling. Vi har fra 16.8.2025 26 børnehavebørn og 8 vuggestuebørn. Børnehuset ligger i naturskønne omgivelser i Vester Åby tæt på Faaborg.
Børnehuset er en del af en Landsbyordning. Det betyder, at vi deler faciliteter med skoleafdelingen f.eks. har vi fast tid i gymnastiksalen, hvor vi kan boltre os og et bibliotek, hvor vi kan kigge i bøger og få oplæst gode historier.
De fysiske rammer er helt i top, der er masser af kvadratmeter og en fantastisk legeplads, som vi bruger hver eneste dag.
Det pædagogiske ståsted er, at vi har fokus på hvert enkelt barns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi er optaget af, at de voksne gennem deltagelse i leg, forpligtende fællesskaber, samtaler, emnearbejde, fortællinger, samling, omsorg, hjælp og træning af selvhjulpenhed understøtter børnene i at kunne være i en ydre og indre regulering.
Samarbejde er omdrejningspunktet for vores pædagogiske praksis. Det betyder, at vi holder personalemøde hver uge i arbejdstiden. Her drøfter vi vores pædagogiske praksis og giver sparringen til hinanden, da vi ved at, den pædagogiske opgave er noget vi løfter i fællesskab.
Vi vil gerne have, at du kommer på besøg, møder os og ser vores hus, inden du sender en ansøgning. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.
Ring til afdelingsleder Ellen Skov Jensen tlf.nr. 72533960.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist d. 1. juli 2025
Samtaler finder sted løbende