Vil du være skolepædagog på et hold, der skaber trivsel og læring for alle børn.

Vi søger to skolepædagoger til Øhavsskolen Afdelingen Svanen.

Svanen er en afdeling af Øhavsskolen.
Svanen består at elever fra 7-10. klasse. 10. klasserne bor på Campus Faaborg.
Vi har i dag 10 elever som er visiteret til den centrale specialklasse og 20 elever som er integreret i almen med støtte. Skolen har tre 7. klasser, tre 8. klasser, fem 9. klasser og en 10. klasse
Der er 21 lærere og 5 pædagoger ansat samt en afdelingsleder og en skolesekretær på Svanen

Vi søger to uddannede pædagoger med specialpædagogiske kompetencer til to spændende stilling som skolepædagog på Svanen.

Stillingerne indebærer et tæt samarbejde med teamet omkring klasserne, Man er man typisk mindst koblet til to team og arbejder på tværs af årgangene og har fokus på konteksten. Man kan godt have ansvar for særlige fokus områder /indsatser, det afhænger af hvad du har at byde ind med. For os handler det om at skabe de bedste betingelser for alle elever – både fagligt og socialt.

Om os:

Vi øver os hver dag i at skabe den bedste skole for vores elever – en skole, hvor alle børn har deltagelsesmuligheder i klassens fællesskab, hvor de kan blive så dygtige som muligt og samtidigt trives. Vi tror på, at skolen skal tilpasses eleven og ikke omvendt.

Vi er i god udvikling mod at blive et professionelt læringsfællesskab, hvor der er plads til forskelligheder og hvor vejledning, co-teaching og observationer bruges aktivt til at udvikle vores praksis og skabe de bedste læringsmiljøer.

Dine opgaver:

Støtte og guide i klassen og i frikvarterne så alle elever bliver så dygtige de kan og trives.

Bidrage til at skabe trygge og strukturerede læringsmiljøer, hvor elever kan udvikle mestringsstrategier og selvregulering.

Indgå aktivt i samarbejdet med lærere og øvrige fagprofessionelle omkring elevernes læring og trivsel.

Deltage i teamsamarbejde og bidrage til skolens fælles pædagogiske udvikling.

Vi søger dig, der:

Er uddannet pædagog gerne med specialpædagogiske kompetencer og erfaring med fællesskabende læringsmiljøer.

Har viden om klasseledelse og eksekutive funktioner og hvordan læringsmiljøer kan tilpasses ud fra dem.

Ser børn med ressourceorienteret børnesyn – hvor børn altid gør det så godt de kan.

Kan se bag om adfærden og tænke både individ og fællesskab.

Arbejde ud fra en mentaliserende tilgang med kendskab til zone for nærmeste udvikling.

Har kendskab til didaktiske hjælpemidler og pædagogiske strategier i klasserummet.

Trives i samarbejde med lærere, forældre og kolleger – og bidrager positivt til fællesskabet.

Vi tilbyder:

Et engageret team med fokus på faglig udvikling og trivsel.

En skole i bevægelse, hvor du får indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen.

En skole der prioriterer pædagoger og du bliver derfor ikke alene.

En arbejdsplads med stærke værdier, og et fælles fokus på, at alle børn skal have mulighed for at lykkes i fællesskabet – sammen tager vi ansvaret for at skabe de bedste betingelser for det.

En pædagogisk vejleder der er med til at understøtte arbejdet med alle børns trivsel og læring og som samtidig har en koordinerende opgave i forhold til pædagogerne.  Der er mulighed for tæt sparring og intern supervision.

Info:

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr 1. januar 2026

Ansøgningsfrist: 23. november kl.12:00

Der er åbent hus den 17. december - mellem klokken 15:00 og 16:00 - hvor du kan høre mere om stillingen, tilmelding gerne på sms til Lone /72531299

Vil du være med til at skabe en skole, hvor alle børn får mulighed for at lykkedes – både fagligt og socialt. Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Lone Bjerregaard, Afdelingsleder Svanen, 72531299


 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 23. november 2025, 12:00
Arbejdstid: Fuldtid

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.