Socialtilsyn Syd søger 2 jurastuderende
- Har du lyst til at omsætte din juridiske teori til praktisk opgaveløsning?
- Har du gå-på-mod og trives du i et travlt miljø?
- Arbejder du struktureret, selvstændigt og målrettet med stillede opgaver?
Om stillingerne
Vi søger en stud.jur. på overbygningen til fortrinsvis at udarbejde agterskrivelser og afgørelser på plejefamilieområdet, hvor Socialtilsyn Syd står foran et projekt med omlægning af processer i det økonomiske tilsyn.
Vi søger desuden en stud.jur. på bachelordelen til sammen med vores nuværende jurastuderende at registrere og vurdere indberetninger af magtanvendelse.
Begge stud.jur. skal desuden bistå vores jurister i sager om aktindsigt og øvrige juridiske ad hoc-opgaver.
Vi har et ledigt skrivebord til dig i nyrenoverede lokaler i Broby, hvor bussen kører lige til døren.
Om dig forstiller vi os at du
- Er stud.jur., har bestået 1. eller 3. år – og interesserer dig for forvaltningsret
- Er serviceminded, har godt humør og er god til at samarbejde
- Er god til at formulere dig skriftligt
- Er effektiv og samtidig gør dig umage
Socialtilsyn Syd er ét af fem selvstændige Socialtilsyn, der har myndighedskompetencen til at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud inden for Region Syddanmark og Frederiksberg Kommunes geografiske område.
I Socialtilsyn Syd er vi ca. 75 medarbejdere fordelt på et sekretariat og to fagopdelte afdelinger inden for plejefamilie- og tilbudsområdet. Uafhængigt af hvilken stilling og funktion den enkelte udfylder, så vægtes fagligheden altid højest i Socialtilsyn Syd.
Ansættelsesvilkår
Vi har brug for dig 2 dage om ugen. 10-15 timer/uge, men vi er fleksible og tager hensyn til dit studie. Ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Socialtilsyn Syd indhenter privat straffeattest forud for en eventuel ansættelse.
Tiltrædelse
15. august 2025 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til jurist Emma Quist Petersen på telefon 7253 2743 eller juridisk specialkonsulent Tine Randeris på telefon 7253 8984. Du kan også henvende dig til Emma (emqpe@fmk.dk) eller Tine (tihed@fmk.dk) på mail og bede om at få fremsendt en anbefaling, vi har fået fra en tidligere stud.jur. hos os.
Samtaler forventes afholdt i uge 31.
Ansøgningsfrist mandag den 21. juli 2025, kl. 09.00.
Frist: 21. juli 2025, 09:00
Arbejdstid: Deltid under 21 timer
Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer, som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.